Test af Giant Anthem X 29ér

Stor var glæden da jeg fik til opgave at teste den nye Giant Anthem X 29’er, jeg har nemlig været vild med den cykel siden jeg så den første gang. Den har sådan lidt ”kør mig!”  attitude.

Under hele min træningslejr på cypern har jeg kørt og glædet mig til jeg skulle hjem, for jeg vidste at der stod en kasse med dette nye vidunder og ventede. Med rystende hænder fik jeg pakket cyklen ud, FUUUUCK den er cool. Hele rammen er højglanspoleret, og man ligger straks mærke til alle de special-designede blå-anodiserede komponenter. Eksempelvis Avid Elixir R bremserne med blå bolte, bremserotorer og bremseslanger.

Cyklen er monteret med en komplet Shimano XT geargruppe, med hele 30 gear, nuvel, jeg skal kun bruge 10. Bremserne er Avid Elixir R, og er efter min mening en opgradering i forhold til enhver shimano-bremse. Skiverne er henholdsvis 160mm bag og 185 foran, hvilket giver rigtig god mening, taget de store hjul i betragtning.

Hjulsættet er opbygget på et DT bagnav, og et Giant fornav med 15mm thru-axel system. Fælgene er Giant´s egne, super stabile, og med en vægt på 400 gram også rigtig lette. Navene er også designet specielt til denne cykel.

Affjedringen i begge ender bliver varetaget af Fox. Mest interessant er er den nye RP 23 dæmper, med ny optimeret pro-pedal funktion. Efter min mening kører denne nye dæmper bedre end noget andet jeg har prøvet. Pro-pedal funktionen er ligesom bedre defineret nu.

Gaflen er er en Fox F29ér. En fed detalje på denne gaffel er, at man eksternt kan justere ”low-speed” compression. Dette gør at man kan få gaflen til at gå rigtig godt hånd i hånd med dæmperen, selvom man benytter pro-pedal funktionen.

Dette giver en super god ballance i cyklen, man kan få nøjagtig samme opsætning både for at bag med denne funktion. Dét er fedt.

På sporet kører cyklen helt anderledes end en 26”. Det hele er lidt mere udramatisk. Man behøver ikke på samme måde tage højde for ujævnheder. Man kan ligesom bare søge efter ideallinjen rundt i svingene. Selv store ujævnheder forsvinder i kombinationen af store hjul og maestro affjedring.

På stejle nedkørsler sidder man ikke med angsten for at ryge forover, det kan nærmest ikke lade sig gøre med de store hjul.

Selvom 29´eren er en stor cykel, føles den som om man har et lavere tyngdepunkt, og det har man faktisk også, i og med at krankboxen hænger lavere end navene, det gør den ikke på samme måde på en 26’er. Derfor kan man ligge cyklen helt vanvittigt ned i svingene, og stadig slippe godt fra det. Cyklen kan med fordel køres med lidt mere ”svung” på, sådan lidt, ”hold bare fast, og håb på det bedste”agtigt. Cyklen kører bedst når man bare lader den rulle, den er svær at springe over forhindringer på, men det er også lige meget når den bare kan rulle ind over dem i stedet.

På stejle stigninger, og ved hård acceleration kommer cyklen lidt til kort i forhold til 26’eren. Men på morskab og underholdningsværdi vinder den klart. En sjov lille detalje er at det faktisk er muligt at cykle op ad trapper på den, det giver cykling i byen en helt ny dimension!

Alt i alt er jeg super glad for min nye bike, og vil egentlig ikke ændre den meget i forhold til standard opsætningen, dog vil jeg konvertere hjulene til tubeless. Det kan gøres for ca 200 kr. Derefter har man en super sjov og alsidig cykel, der kan det hele. XC, let DH en lang tur på landevej osv.

 

6 Kommentarer til Test af Giant Anthem X 29ér

  1. Casper Due skriver:

    Fed cykel. Og fedt at læse denne anmeldelse som går lidt mere i dybden end den sædvanlige produktbeskrivelse på producentens hjemmeside.
    Hvad koster den i vejledende udsalgspris?

    I øvrigt: Kanon flot og sprød hjemmeside!

    /Casper

    • klaus skriver:

      Hej Casper! Tak for orderne. Cyklen koster vejledende 24.999 kr.

  2. Wilhelm skriver:

    Hej klaus min sadel bolt gik rent over og sadelen røg af på min giant talon 29`er venligst tjek disse bolte muligt at metalet er for ringe og bør udskiftes på disse modeler, jeg har kun haft cyklen i ca. 3 mrd.

    mvh wilhelm tak.

  3. Kristian Knudsen skriver:

    Hej.. Efter og have snakket med dig om Anthem X 29 til en af de Giant demo tur og prøvet måtte jeg have en og må sige det er en rigtig fed cykel og køre på i skoven.
    Har aldrig prøvet noget så sjovt.

    Flot hjemme side.
    Hilsen knudsen

  4. Peter Nørregaard Rasmussen skriver:

    Hej Klaus

    Rigtig fin blog du har fået dig her!

    Med alt den snak om 29′er, er jeg begyndt at overveje om man skulle prøve sådan en næste gang. Men jeg er meget i tvivl om den også er det rette valg i et land som Danmark?
    Hvad er din vurdering, er 29′erne kommet for at afløse 26′eren? Jeg køre i dag fully og er super godt tilfreds med det valg, men vil det også give mening at vælge 29′eren som fully?

    På forhånd mange tak for svar :-)

    /Peter

  5. Søren Svendsen skriver:

    Hej Klaus

    Hvad er det du ikke kan li’ ved Shimano bremser? Jeg har med de få erfaringer jeg har med Avid, den modsatte oplevelse.

    vh/Søren

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Lavet af Bo Skakke